​Arbejdet løses med hjertet

Bred vifte af serviceydelser for seniorer

TMT Entreprise hjælper dig med serviceopgaver indenfor rengøring, havearbejde og ejendomsservice.
Slip for besværet og lad os tage hånd om din opgave.

Serviceopgaver med tryghed og kvalitet for øje

TMT Entreprise ApS er en lokal virksomhed med en sund udvikling og engagerede medarbejdere, der kommer til tiden og samvittighedsfuldt løser de aftalte opgaver.

Vores primære målgruppe har altid været og er vores seniorer i ”Det Grønne Område.”

Det er efterhånden gået op for alle borgere, at det kommunale system ikke længere holder hånden under en, hvis man får brug det.

Det er kun de allersvageste ældre borgere, der kan få bevilget hjælp til personlig pleje og rengøring og i meget begrænset omfang.

Derfor er der mange ældre borgere, der i stigende omfang henvender sig til TMT, da vi kan levere den kvalitetsstandard og tryghed, der er behov for.

Baggrund og filosofi for virksomheden

Tryghed, stabilitet og troværdighed. Det er ord, vi værner om hos TMT Entreprise ApS, og det er de værdier, som virksomheden er grundlagt på. 


Det handler om vores kunders tryghed, for når man lukker folk ind i sit hus, så følger der et ansvar med. Og det tager vi ikke let på. Derfor er den personlige relation også et af vores vigtigste fokuspunkter. 


TMT Entreprise ApS blev stiftet i 2003 med udgangspunkt i at ville yde en stærk og samvittighedsfuld service til kunderne som et alternativ til mange af de hovsaløsninger, der eksisterer på markedet. 


Vores vigtigste mål er at lette hverdagen for vores kunder, så alle er glade og tilfredse. Det er hele ideen med vores forretning.

I dag har virksomheden 9 medarbejdere, der hjælper borgere med serviceydelser som rengøring, vinduespudsning, havearbejde, snerydning og andet forefaldende arbejde.

Har man brug for en håndværker, kan man også ringe til TMT. Vi har afprøvede håndværkere, der holder deres aftaler.

Vi tilbyder naturligvis også alle vores ydelser til andre private og erhverv.

Udtalelser fra vores kunder

“Vi har tidligere selv stået for rengøring og have, men nu er vi pensionister og ville gerne have en ekstra hånd. Vi blev anbefalet TMT gennem Ældre Sagen, og nu har vi benyttet dem i fire år.

De er altid meget venlige og professionelle. De kommer på et fast tidspunkt hver 14. dag, og vi kunne ikke være mere tilfredse og glade. Vi er meget trygge ved dem.
Nu er de også begyndt stå for vores havearbejde, og den har aldrig stået flottere.
Vi har fuld tiltro til TMT, så derfor har de også fået vores husnøgle, så de selv kan låse sig ind og gøre rent, hvis vi ikke lige er hjemme. Der har aldrig været en finger at sætte på deres arbejde.”

Grethe og Bent Haastrup

“Vi har brugt TMT fast gennem 3-4 år til rengøring, snerydning og saltning af fortovet om vinteren, og det fungerer helt perfekt.

Vi havde tidligere en anden rengøringshjælp, men det var helt håbløst - det var sjusket, og hun kom ikke til tiden. Så de vi fik anbefalet TMT af flere af vores bekendte, som også bruger dem, så ville vi også prøve det. Og det kommer vi til at fortsætte med.
Vi har et lille hus, og hver 14. dag, kommer der to personer og gør det hele rent. Det er de samme hver gang, og det er så hyggeligt - nu har vi jo også lært dem at kende.
Det passer lige med, at vi lukker dem ind, så tager vi ud og træner, og når vi kommer hjem, så skinner hele huset.
Det passer os helt perfekt.

Else Bojsen og Morten Aksbo

“Vi har brugt TMT til rengøring i mange år - både gennem et travlt arbejdsliv, men også efter vi er blevet pensioneret.

Vi bor i et rækkehus i tre etager. TMT kommer to mennesker og gør rent i halvanden time hver 14. dag. Det er de samme, der kommer hver gang - altid med et stort smil, og det giver en god tryghed for os.

TMT overholder altid aftalerne, de er nemme at komme i telefonisk kontakt med, og er også fleksible, hvis vi et par gange om året måtte ønske at ændre lidt i forhold til det normale tidspunkt for vores rengøring - fx i forbindelse med ferier.

Kvaliteten af rengøringen er i top hver gang, man er sikker på, hvad man får, og vi har altid været meget tilfredse.”

Familien Duelund

Modtag et uforpligtende tilbud på din opgave

Uanset om du er pensionist eller pårørende til en eller arbejder i kommunal regi, så udarbejder vi med glæde et personligt og uforpligtende tilbud, der matcher dine ønsker og behov.

Beskriv blot kort din opgave, så vender vi tilbage med et attraktivt tilbud hurtigst muligt.
​ 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt